Ig Nobelprisen: Først skal vi grine, så tænke
Er det mon bedst at blive slået i hovedet med en tom eller en fuld ølflaske? Kan man lave diamanter af væske – især af tequila? Kan mennesker svømme hurtigst i vand eller sirup? Og hvorfor er det egentlig man spilder, når man går med en kop kaffe? Denne Science Salon tager dig med på en forrygende sjov og eftertænksom rejse ind i videnskabens verden. Vi får nemlig besøg af Marc Abrahams, manden bag ’Ig Nobelpriserne’, som uddeles for forskning, der ’først får dig til at grine – og dernæst tænke’.
Marc Abrahams er af Washington Post blevet kaldt ’the nation's guru of academic grunge’, og med sin kombination af viden, samfundssind og humor er han et af den slags mennesker, man bliver umådeligt beriget af at være sammen med. Men hvorfor startede han Ig Nobelpriserne i første omgang? Hvordan kan det være, at tidligere Nobelprismodtagere (altså de rigtige Nobelprismodtagere) gerne stiller op for at overvære Ig Nobelpriserne? Kan en bh også bruges som en gasmaske? Og er det rigtigt, at jo mere inkompetent et menneske er – jo mere er det overbevist om sine egne formidable evner?
Kom og deltag i Science Salon samtalen med Marc Abrahams. Vi tager udgangspunkt i det overordnede emne ’Vand’ – men vi garanterer, at med Marc Abrahams på scenen, så kommer vi langt udover det. Billetten kræves og inkluderer et glas vin pr. deltager. Prisen er DKK 75 (+ DKK 10,61 gebyr) og kan købes på forhånd på billetto. Dørene åbner kl. 19.00.
Aftenens vært er videnskabsjournalist, Line Friis Frederiksen.
Marc Abrahams har en uddannelse i anvendt matematik fra Harvard College. Han tilbragte flere år med at udvikle computersystemer til optisk karaktergenkendelse (herunder en læse-maskine for blinde) på Kurzweil Computer Products, og grundlagde senere Wisdom Simulators, der brugte computere til at hjælpe med at tage vanskelige beslutninger.
Marc var redaktør for Journal of Irreproducible Results fra 1990-1994. I 1994, efter at magasinets udgiver besluttede at opgive magasinet, forlod grundlæggerne og hele redaktionerne af tidsskriftet forlaget og oprettede straks Annals of Improbable Research. Den ”usandsynlige” redaktion bestående af mere end 50 fornemme videnskabsmænd inkluderer mange Nobelprismodtagere.