Retskemi
I film og bøger optræder retskemikeren ofte. Med stor præcision (og på meget kort tid), bliver maveindholdet undersøgt på ofret, og det bliver fastslået, at konen har forgiftet manden ved at hælde gift i aftensmaden. Når vi taler om virkeligheden, så er det ikke helt så nemt, og det er ikke ligefrem hverdag, at nogle bliver myrdet med gift. Til gengæld er der dødsfald på grund af fx narko eller medicin.
Retskemien bygger på en videnskabelig tilgang til at undersøge prøverne. Man skal have en sikkerhed for, at stofferne bliver eftervist og mængden bliver fastslået på en måde, der er videnskabeligt underbygget, for konsekvensen af fejl er stor.
Cand.polyt. Martin Worm-Leonhard er retskemiker på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet i Odense, og fortæller om de analysemetoder man bruger for at bestemme stofferne. Men det er ikke nødvendigvis bare en almindelig kemisk analyse, for i retskemien ved man ofte ikke, hvad det er, man leder efter.
Følg Science Stories på: iTunes, Spotify, Google Podcasts, Twitter, Facebook, og Instagram.