Plastik i kunsten
Plastik er et industrielt materiale fremstillet på basis af råolie, og det findes i adskillige udgaver med hver sine særlige egenskaber. Plastik har mindre end 100 år på bagen, men selvom kunstnere kun har haft mulighed for at eksperimentere med materialet i få årtier, har det fundet vid udbredelse indenfor særligt billedkunst og skulturer.
Akrylmaling
Den tidligste og mest omfattende brug af plastik indenfor kunsten er akrylmaling, som blev udviklet til industriel brug i 1940'erne. Akrylmaling adskiller sig fra oliemaling ved at tørre hurtigt, så man typisk ikke kan nå at blande farverne, og i modsætning til fx vandfarver kan den tørre maling ikke opløses igen. Disse egenskaber gør det muligt at påføre malingen i flere lag og afgrænse hver farve i kunstværket meget skarpt. For at kombinere to farver må man typisk male den ene farve over med et tyndt lag af en anden farve, som er fortyndet med vand og dermed tillader den underliggende farve at skinne igennem. En særlig egenskab ved akrylmaling er, at den binder på stort set alle overflader.
Glasfiberforstærket polyester
Fra omkring 1960 har kunstnere arbejdet med glasfiberforstærket polyester, GRP, hvor tynde tråde af glas på omkring en millimeters længde giver ekstra styrke til plasttypen polyester. GRP tåler hårde belastninger og modstår vind og vejr og er således velegnet til konstruktion af sejlbåde og kanoer, mens kunstneren kan bruge det til at skabe større, udendørs skulpturer. Den fransk-amerikanske billedhugger Niki de Saint Phalle brugte materialet som en form for papmaché, hvor hendes skulpturer blev bygget op ved skiftevis at lægge lag af henholdsvis glasfiber og polyester ovenpå en skabelon af hønsenet. Alternativt kan kunstneren støbe sin skulptur med en flydende blanding af glasfiber og polyester. Kunstværker af GRP kan farvelægges ved enten at bemale overfladen eller ved at blande pigmenter i polyesteren.
Skumplast
Skumplast består typisk af plastmaterialet polyuretan, der har den særlige egenskab, at det kan optage luftbobler under fremstillingsprocessen og derved danne et skum, som enten kan være blødt eller hårdt. Det har mange anvendelsesmuligheder, fx som isoleringsmateriale eller madrasser, og særligt indenfor popkunsten er det blevet flittigt brugt. En af fordelene ved materialet er, at det kan sprøjtes ud af en sprayflaske og derefter skæres til, så det bliver relativt let at skabe komplekse former. Den schweiziske kunstnerduo Peter Fischli og David Weiss har blandt andet brugt skumplast til at skabe dagligdagsobjekter som fx rengøringsartikler, malerbøtter og kassettebånd, der kan være meget svære at skelne fra de originale udgaver.
Plastaffald
De seneste års fokus på plastikforurening i verdenshavene har foranledigt mange kunstnere til at bruge plastaffald i kunstværker, der ofte har et politisk sigte for at skabe opmærksomhed omkring problematikken. Den britiske fotograf Mandy Barker samler farverigt plastaffald på stranden og arrangerer det i kunstfærdige mønstre på en sort baggrund, hvorefter hun tager billeder af det. Andre kunstnere bygger skulpturer af plastaffald som flasker, børster og spande, og det har blandt andet ført til kunstprojektet Washed Ashore, der omfatter omkring 70 gigantiske skulpturer af havdyr, som alle er truede af plastforureningen.