Nu ved vi hvorfor mandler bliver giftige
Planter er biokemiske fabrikker, drevet af sollys. Birger Lindberg Møller har en drøm om at overhale den oliebaserede industri indenom og lade planter fabrikere en lang række af vores produkter. Drømmen tager udgangspunkt i hans arbejde med de mange aktive stoffer, planter producerer. Og disse aktive molekyler er også udgangspunktet for denne udsendelse, helt specifikt det stærkt giftige bitterstof cyanid i mandler. Henrik Prætorius har interviewet.
Birger Lindberg Møller er biokemiker og professor ved Plantebiokemisk Laboratorium ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. Han kalder sig selv en plantenørd, og studerer, hvordan planter - med energi fra fotosyntese - producerer og håndterer en række bioaktive stoffer.
Følg Science Stories på: iTunes, Spotify, Google Podcasts, Twitter, Facebook, og Instagram.