Det bioniske menneske
Menneskets krop fungerer i stor udstrikning ved hjælp af elektricitet, så det burde være en smal sag at få kroppens organer til at arbejde sammen med moderne elektronik. Nogen taler ligefrem om mulighederne for snart at skabe et bionisk menneske. Men så stærkt går det alligevel ikke.
Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med bionik forsker Alireza Dolatshahi-Pirouz fra DTU.
Følg Science Stories på: iTunes, Spotify, Spreaker, Google Podcasts, YouTube, Twitter, Facebook, og Instagram.
På DTU har en gruppe af forskere med Alireza Dolatshahi-Pirouz i spidsen blandt andet udviklet en handske, som består af silke og et nanomateriale kaldet laponite. Handsken kan meget præcist måle alle bevægelser i hånden og signalerne kan bruges til at reproducere bevægelserne meget nøjagtigt, så en anden person vil kunne lære at udføre komplicerede bevægelser ud fra de meget fintfølende signaler, som er blevet registreret.
Et andet bionisk materiale, som forskerne arbejder med på DTU er et menneskeagtig materiale, der nemt kan formes til blødt menneskeligt væv, og har særlige elektriske egenskaber.