DART ændrede asteroides retning i rummet
I denne uge blev resultaterne af NASA's Double Asteroid Redirection Test (DART)publiceret som forsidehistorie i Nature. Astrofysiker, professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet har deltaget i udregningerne af resultaterne og er meget tilfreds. DART eksperimentet bestod i at sende en satellit på en 11 millioner km lang rejse gennem rummet for at ramme en asteroide, som er i kredsløb omkring en større asteroide.
Forsøget blev observeret fra det danske teleskop i Chile, og viste at det er muligt at skubbe til en asteroide så den kommer ud af kollisionskurs med Jorden.
Professor Uffe Gråe Jørgensen fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om, hvor stort problemet med fritflyvende asteroider er, og hvad vi kan gøre ved det. Blandt andet mangler der et teleskop som kan overvåge meteoritbaner på den nordlige halvkugle. Sådan et vil kunne øge klodens beredskab væsentligt.
Følg Science Stories på: Apple Podcast, SoundCloud, Spotify, Spreaker, Google Podcasts, Podimo, Twitter og Instagram.
Podcasten er en del af vores projekt Historier om Dansk Rumforskning støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.
Mere information om emnet:
- Orbital period change of Dimorphos due to the DART kinetic impact. Nature 616, 448–451 (2023).
- All Known Asteroids in the Solar System (1999-2018). NASA Jet Propulsion Laboratory.