Danske satellitsystemer udforsker solsystemet
Senioringeniør Hans Jensen fra Terma fortæller om hvordan den danske elektronikvirksomhed Terma kom med i det internationale rumkapløb tilbage i 1960erne og nu leverer elektronik til nogle af de mest spektakulære missioner i rummet nogensinde.
Der er tale om en hel række af missioner, hvor dansk elektronik har spillet en afgørende rolle for meget præcis styring af satellitter over meget store afstande i solsystemet. Den avancerede teknik skal virke fejlfrit inden for minutter selv om satellitten har været 10 år undervejs.
Terma har blandt andet leveret elektronisk udstyr til rumsonderne Ørsted, Rosetta, Mars Express og Venus Express. Huygens-sonden, der landede på saturnmånen Titan i 2004, havde en timer fra Terma for at spare på batterierne. Og så er der BepiColombo, som er på vej til Merkur. Det danske projekt ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor) er en del at den internationale rumstation ISS er også en af Terma’s projekter.
Terma har også deltaget i ESA’s ExoMars missionen, hvor de har udviklet en fjernstyret terminal og power enhed for landingsmodulet Schiaparelli.
Den næste store mission, som Terma deltager i, hedder Plato og forventes opsendt i 2026. Plato skal identificere og undersøge jordlignende planeter uden for vores eget solsystem
Det er vidrnskabsjournalist Jens Degett som interviewer senioringeniør Hans Jensen fra Terma.
Følg Science Stories på: Apple Podcast, SoundCloud, Spotify, Spreaker, Google Podcasts, Podimo, Twitter og Instagram.