Bioakustik: dyrenes lyde og menneskets støj
Naturhistoriske museer har samlinger af skind og skeletter. Men man kan også samle på dyrenes lyde, som man har gjort i mange år på Naturhistorisk Museum i Aarhus, der har et bioakustisk laboratorium. Det har været en pioner i Europa inden for undersøgelser af dyrelyde, og med mange års optagelser, kan man lave sammenligninger over tid. Hvordan har gulspurvens sang fx udviklet sig i et miljø, der er præget af menneskelig støj? Hvis der kommer megen støj, så må man kompensere (det gælder både dyr og mennesker), og det kan man gøre ved at hæve stemmen og tale med en stemme i et højere toneleje. Men er det nu sådan, at det højere toneleje er en følge af den kraftigere stemme eller vælger man et højere toneleje? Det har der været kraftige debat om blandt forskerne, men måske kan Bioakustisk Laboratorium være med til at løse striden.
Kent Olsen er forsknings- og samlingschef på Naturhistorisk Museum. Hans hovedområde er for tiden ulveovervågningen i Danmark, men ved siden af det arbejde laver han natlige observationer af trækfugle ud fra deres lyd. Thorsten Balsby er seniorforsker ved Institut for Bioscience – Faunaøkologi, Aarhus Universitet, og har en mangeårig interesse i bioakustik. De to forskere har sammen forsket i gulspurven, som man kan høre i podcasten.
Følg Science Stories på: Spotify, Google Podcasts, Twitter, Facebook, og Instagram.